Softwareudvikler til test automatisering
Vi har brug for flere gode hoveder der tør tage udfordringen op med at optimere og accelerere software test automatisering. Det handler om at automatisere software testautomatisering (du læste rigtigt!), og løse mange af de faldgruber man som test automatisering udvikler kommer ud for.
Det giver nogle uforudsete store gevinster, og vi oplever stor efterspørgsel både nationalt og internationalt.
Hvis du er en ildsjæl og vil være en del af et team, der arbejder med de nyeste metoder og teknologier i nogle af landets mest kendte virksomheder. Hvor formålet er succesfuld gennemførelse af store IT projekter, så vil vi lære dig, hvordan test automatisering skal gøres.
Hvad søger vi?
Det er vigtigt, at du kan programmere!!
Hvis du ikke allerede er test automatiserings ekspert, så har du chancen for at blive det hos os. Du kan være nyuddannet eller have lyst til at lære et nyt område at kende.
Som person er du sikkert nysgerrig og har gå på mod. Du er ikke bange for at prøve nye teknologier og eksperimenter, da det ikke altid er lige nemt at automatisere test.
Og du opfatter dig selv som én der
- Kan se værdien i automatisering, og vil udfordres teknologisk
- vil lære og vil lære fra dig
- Vil have ansvar fra første dag
- Ikke er bange for at give input til mange forskellige opgaver lige fra kode design til salgsmateriale
- Arbejder fordi det betyder noget
- Selv vil være med til at definere sin rolle / tage sin rolle
- Kan holde næsen i sporet og kan være selvkørende når det kræves
Det kan sagtens være, at du ikke lige matcher det hele, men det vigtigste er, at du har mod på at komme derhen.
Teknologier, metoder og tools
Eksempler på de ting vi arbejder med:
- C# (VisualStudio, NUnit) eller Java
- Git
- Selenium
- Linux / shell / Windows command line scripting / powershell
- Oracle DB, mySQL, MS SQL
- VMWare, Docker, VirtualBox
- Continuous Integration / continuous delivery
- TDD / BDD / Pair programming
Vi værner om vores kultur
- Vi tænker skråt (for at få løsningerne til at nå sammen)
- Vi er ikke bange for at vise, at vi ikke ved det hele
- Vi kan lide at diskutere løsninger / problemer / opgaver
- Vi er stædige / påståelige, og lydhør overfor data
- Vi griner meget
- Vi udvikler os
- Vi arbejder tæt sammen
- Vi arbejder efter devisen: “Fail fast – fail often”
- Vi tør udforske og lave eksperimenter
Diverse om virksomheden
- Vi taler og skriver på både dansk og engelsk, og alt teknisk dokumentation foregår på engelsk
- Vi scorer 10 ud af 12 på The Joel Test
- Testware er et nyere firma, og beskæftiger i dag 10 mand
- Testware har pensionsordning
- Testware har en frokostordning
Hvor
Vores kontor ligger i Herlev og vores kunder i København.
Vi sidder fortrinsvis på vores eget kontor, men kommer også hos kunderne.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål kontakt Jes på tlf 2424 2494.
Ansøgning og CV sendes på mail til jes.kammer@testware.dk